Rørsukker

Rørsukker

Sukkerrør dyrkes i mange dele af verden, primært i tropiske lande. Rørsukker fremstilles ved at presse saft ud af knuste sukkerrør. Saften bliver herefter indkogt til en klæbrig masse, hvorefter den gennemgår en tørringsproces. Her bliver den knust / “stødt” til små sukkerkrystaller.

Rørsukker er uraffineret og indeholder derfor flere mineraler end almindeligt hvidt sukker. Det har også et højt niveau af naturlige frugtsyrer (AHA’s), herunder glykolsyre (glycolic acid). Glykolsyre kan blandt andet bidrage til at stimulere kollagenproduktionen og sætte gang i hudens cellefornyelse. Rørsukker er desuden en effektiv fugtgiver og hjælper med at absorbere fugt fra omgivelserne og binde den til huden.

Hvis du har sensitiv eller sart hud, kan du med fordel vælge en scrub, der er sukkerbaseret. Den giver dig en blid og skånsom eksfoliering uden at ridse huden.

I mine scrubs finder du en økologisk rørsukker, produceret i Columbia. 

 

FACTS

– Går typisk under navnet: rørsukker eller demerarasukker
– Kemisk betegnelse i mine scrubs (INCI): Sucrose

← Ældre artikler Nyere artikler →